Skip to content

Fjernstyring

Vi vil allerhelst komme ud til dig for at hjælpe dig med at forstå din computer, tablet, telefon, eller hvad det nu er for en IT-dims der driver dig til vanvid. Nogle gange er det dog meget nemmere hvis du bare lige får løst en lille drilsk tingest, som vi nørder gør uden besvær (alt er jo nemt, hvis du bare ved hvordan). Og så kan det være ret fjollet at nogen skal starte sin bil for at komme ud til dig. Vi lever jo i 2017, så vi kan oftest godt fjernstyre din computer.

Så hvis du har brug for fjernstyring, så ringer du bare til os. Hvis vi har tid med det samme, så gør vi det naturligvis, ellers laver vi bare en aftale til det. Og så går vi i gang.

  1. Det første du skal gøre, er at hente et lille program: Teamviewer Quicksupport. Bemærk: du behøver ikke installere Teamviewer på din computer – du skal bare klikke på den blå tekst “Teamviewer Quicksupport”.
  2. Din computer vil du vide, om du vil GEMME eller KØRE Quicksupport. Forskellen er, at hvis du GEMMER Quicksupport, så vil Quicksupport bliver lagret på din computer, til senere brug. Hvis du KØRER den, så bliver den startet med det samme, men den bliver ikke gemt på din computer. Vi anbefaler at du vælger at KØRE programmet.
    Alt efter hvad du bruger for et operativsystem (MacOS, Windows, Linux, ChromeOS eller noget femte) og hvad for en browser (det kan blandt andre vøre Microsoft Edge, Microsoft Internet Explorer, Chrome, Safari, Firefox) du har, vil spørgsmålet om at GEMME eller KØRE  bliver stillet med en bestemt formulering og på et bestemt sted på din skærm. Vælg at KØRE programmet. Muligvis bliver der åbnet en ny fane i din browser.
  3. Efter ca. 10 sekunder er Quicksupporten starte. Og det første den spørger er din accept af vores ansvarsfraskrivelse. Det er noget juridisk som vi SKAL gøre af dem, der har lavet Teamviewer. Det kan OGSÅ være at din computer fortæller at Teamviewer allerede kører i baggrunden. Enten skal du klikke på “Accepter” til at acceptere vores ansvarsfraskrivelse, eller også skal du klikke på “Vis” for at vise hvilken Teamviewer der kører.
  4. Kører Teamviewer allerede i forvejen, så skal du oplyse os dit Teamviewer ID og kodeordet, så kan vi den vej rundt overtage styring af din computer. Ellers skal du bare vente på os; der står en Session ID og et navn på din skærm – du må gerne ændre navnet.

Når vi er færdig med fjernstyringen vil vi lukke forbindelsen igen, og har du igen kontrol over din computer.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk