Skip to content

Internet Explorer er gået på pension

Fra Internet Explorer til EdgeInternet Explorer er gået på pension. Den er ikke død – du kan stadigvæk bruge den. Indtil videre er der ingen planer om at lade den dø, dog Microsoft vil ikke længere lave forbedringer til den gamle, gamle browser. Ærgerligt er der mange organisationer, især i det offentlige Danmark, der ikke har fattet det.

I april 2014, efterhånden længe siden, faldt bomben: Microsoft opgav Windows XP. Altså, det er sådan, mange mennesker opfattede det. I virkeligheden havde Microsoft opgivet Windows XP allerede 5 år inden. Microsoft håndterer nemlig to forskellige mål: De stopper selv med udvikling af et bestemt produkt, og først senere anbefaler de, at andre, involverede virksomheder, gør det samme. Med andre ord: Microsoft kastede håndklædet i XP-ringen i april 2009, men opfordrede, eller forlangte nærmest, at alle andre virksomheder, offentlige institutioner, velgørenhedsindstillinger og privatpersoner fortsatte med brugen af Windows XP. Naturligvis kom der stadigvæk nogle opdateringer, og det gør det faktisk stadigvæk. Det er dog vigtigt at forstå at det kun handler om de opdateringer, som ikke kun virker under Windows XP, men også på nyere versioner, som f.eks. Windows Vista, Windows 7, Windows 8, Windows 8.1, Windows 10 eller Windows 10 v1511.

Overgangen fra Windows XP til Windows Vista

En af konsekvenserne af, at Microsoft opgav Windows XP i april 2009, var at nyere versioner af Internet Explorer, Microsofts webbbrowser (et program til at vise hjemmesider), som endnu ikke var planlagt, ikke kunne installeres under Windows XP. I marts 2009 lancerede Microsoft nemlig Internet Explorer 8 – to og et halvt år efter lanceringen af forgængeren Internet Explorer 7. At Microsoft i mellemtiden besluttede sig for at droppe Windows XP, havde ingen betydning for Internet Explorer 8. 8’eren ville være den sidste version der kørte under Windows XP. Simpelthen fordi Microsoft besluttede sig for, at Windows XP skulle gå på pension. Microsoft satsede på XP’s efterfølger: Windows Vista.

Windows Vista kunne fås siden 30. januar 2007 – altså halvandet år inden XP kunne nyde sit otium. Da Vista udkom, var den eneste version af Internet Explorer, der kunne køre (uden at hacke systemet) altså Internet Explorer 8. Under Windows XP kunne der køres fra version 6.0 til version 8. Først da version 9 udkom, kunne Internet Explorer komme en takt højere under Vista end under XP. Helt i starten kunne der ikke mærkes så meget forskel mellem hvad Internet Explorer 9 kunne mere, i forhold til Internet Explorer 8. Det var også derfor, at mange mennesker ikke så sig nødsaget at opgradere til Windows Vista – de kunne stadigvæk det, de altid har kunnet. Godt nok var Internet Explorer 9 mere sikker end 8’eren. Det var dog noget, som var for mange mennesker en by i Rusland, det der med sikkerhed.

Et gabende hul

Udover sikkerheden, kunne Internet Explorer 9 håndtere nogle nyere udviklinger i hjemmesideprogrammering og -layout: HTML, sproget til at bygge hjemmesider, og Javascript, sproget til at kunne lave en hjemmeside mere interaktiv, bliver jo også udviklet, og det skal enhver browser kunne følge med i. Browser-producenter skal altid være på forkant med de muligheder, og derfor lignede det i starten, at Internet Explorer 9 ikke kunne så meget mere end Internet Explorer 8. Forskellen blev først tydeligt engang i 2011, 2012. Der gik det op for mange, at Windows XP var forældet. Microsoft var imidlertid allerede begyndt at udvikle Internet Explorer 10. Og den ville ikke kunne køre på Windows Vista, da Windows 7 allerede havde afløst dens forgænger. Der var dog stadigvæk rigtig mange mennesker der stadigvæk kørte med Windows XP. Hullet mellem hvad Internet Explorer 8 kunne, og hvad der efterhånden blev forventet af en browser blev altså gabende stort.

Google vinder terræn

Det var der, hvor Microsofts konkurrenter på browsermarkedet kom til undsætning. Det var Microsofts egen skyld, da de fortsat forventede (eller nærmest krævede), at virksomheder som Oracle, Google, Mozilla og Apple stadigvæk understøttede Windows XP. Især Google oplevede en sejr: mange mennesker gik over til Google Chrome, i stedet for Internet Explorer. Det er heller ikke så mærkeligt, at især Google kunne vinde terræn. Mange mennesker bruger Googles søgemaskine, google.com eller google.dk som startside, så firmaet Google havde et fantastisk platform til at distribuere deres browser Google Chrome (bemærk: Google Chrome er en browser, google.dk er en søgemaskine, og selve Google er navnet på virksomheder bag disse produkter). Og Chrome kunne sagtens leve op til forventninger af moderne hjemmesider, hvor Internet Explorer under ældre versioner (Vista og XP, som stadigvæk brugtes af mange) måtte melde pas. Under Windows 7, og senere under Windows 8, 8.1, 10 og 10 v1511, kan der stadigvæk opgraderes til den nyeste version af Internet Explorer, altså Internet Explorer version 11.

I april 2015 meddelte firmaet Google, at de vil understøtte Windows XP indtil slutningen af 2015. Tidligere sagde de, at de i det mindste ville understøtte Windows XP til april 2015, uden at give en endelig ophørsdato. Den dato blev så sat til 31. december 2015. I november 2015 meddelte Google Inc., at det også ville gælde for Windows Vista og for nogle versioner af Apples operativsystem Mac OS X (10.6, 10.7, og 10.8). Det er det, mange mennesker nu oplever, når de bruger Chrome under Windows XP eller Windows Vista: der dukker en gul linje op med en advarsel, at Chrome ikke længere bliver opdateret under Windows Vista og Windows XP. Her gælder, ligesom dengang med Internet Explorer 8 og 9, som vi beskrev før, at der i starten ikke ville ske det store ved ophør af supporten, dog vil hullet blive større og større, mellem hvad hjemmesider kræver og hvad Chrome kan præstere under ældre versioner af Windows (og Mac OS X).

Internet Explorer går på pension

Nu har Microsoft ændret kurs. Efter 20 år udvikling af browseren Internet Explorer, har Microsoft nu lanceret en hel ny browser. En hel ny generation af Internet Explorer. Med et nyt udseende, og også med et nyt navn: Microsoft Edge. Edge virker kun i Windows 10 og Windows 10 v1511. Har du Windows 7, 8 eller 8.1, så kan du (indtil videre!) gratis opgradere til Windows 10 v1511. Har du Windows 10, så får du automatisk Windows 10 v1511 på et eller andet tidspunkt.

Microsoft har dog været lidt klog i denne omgang: Internet Explorer version 11 ligger stadigvæk i den nyeste Windows. Lidt skjult er den, det kan dog lade sig gøre at finde den. Så hvis der er hjemmesider, som ikke er moderniseret (således at de sagtens kan køre under Internet Explorer 8 i Windows XP), så kan det godt være at lige de hjemmesider IKKE kan køre i moderne browsere som den nyeste version af Firefox, Chrome, Safari, Opera eller Edge.

Mange spillesider som komogvind.dk, spigo.dk, pogo.com, men også mange sider af offentlige instanser i Danmark (Digital Signatur fra Nets, Kirkebøger, og f.eks. Fødevarestyrelsen) kan heller ikke samarbejde med nye browsere. Nogle af disse sider kræver stadigvæk Java, som vi skrev om i juni 2015. Det kan dog også have andre årsager, at visse hjemmesider ikke virker med moderne browsere. Vores mening: det er dumt hvis en indehaver af en hjemmesider bruger teknologier fra urtiden.

Den bedste browser

Det er altså ikke din fejl, hvis du ikke kan finde rundt i hvilken browser du skal vælge. De fleste mennesker er heller ikke eksperter i computerbrug, og det behøver de heller ikke være.

En af vores kunder, en tømrermester, spurgte engang: “Hvilken browser er den bedste, Chrome, Firefox eller Internet Explorer?” Svaret var: “Hvilket værktøj er det bedste, en hammer, en sav eller en skruetrækker?”. Tømrermesteren sagde: “Det kommer an på formålet”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk