Skip to content

Vista stopper: hvad betyder det at det ikke bliver understøttet længere?

Windows Vista bliver ikke længere understøttetSiden i går, d. 11. april 2017, bliver Windows Vista ikke længere understøttet. Og alligevel virker computere med Windows Vista stadigvæk. Er det så bare løgn og latin, det med at “Vista stopper”? Tværtimod. Men hvad er så “udvidet support” for noget?

Verdenspressen har dækket bredt, dengang Windows XP stoppede. D. 8. april 2014 var nemlig den dato, hvor Microsoft anbefalede at softwareudviklere der har lavet programmer til Windows XP, ikke længere skulle understøtte XP. Eftersom der var tre nyere versioner af Windows (Vista, 7 og 8), var mange programmører glad for det. Så behøvede de ikke længere tage højde for at store folkemængder havde Windows XP, og dermed sørge for at deres program virker i fire forskellige versioner af Windows. Ligesom at dækfabrikanter helst ser, at der ikke findes mange forskellige vejbelægninger, vil en programmør begrænse antallet af styresystemer.

Hvad betyder det, når et system ikke bliver understøttet?

Da Google annoncerede at de ikke længere ville understøtte XP, blev mange brugere af den populære browser Chrome urolige. Især fordi Google ved samme lejlighed sagde, at de ikke længere vil understøtte Windows Vista. Det var lidt uhørt – men mere om det senere. Det, mange mennesker antog, var at  Chrome ikke længere ville virke. Og til en vis grad passer det også. Når et styresystem ikke længere bliver understøttet, betyder at det pågældende program ikke længere bliver opdateret! Så den vil ikke være i stand til at hente nyere versioner af programmet. Og hvis der så skulle opstå et teknisk problem med programmet, og det underliggende system er ikke understøttet, så siger producenten: “det kan vi ikke tage os af, da fundamentet er forældet”. Hvis du skulle klage over at din hestevogn ikke er egnet til asfalterede veje, så er det fordi vejene er lavet til bildæk, og ikke til hestevognshjul.

Om at sige det ene og gøre det andet

Microsoft selv opgav Windows Vista allerede d. 10. april 2012. Det er 5 år siden, at Microsoft ikke længere udviklede programmer til Windows Vista. Internet Explorer (som i mellemtiden også er gået på pension) kunne køre med Windows Vista indtil version 9 – selvom Microsoft havde udviklet en version 10 og 11. Men af en eller anden grund har mange virksomheder uden spørgsmål fulgt Microsofts opfordring til at understøtte Windows Vista indtil d. 11. april 2017. Mærkeligt, hvis du spørger os, når Microsoft ikke selv gør det. Det svarer til forældre, der opfordrer deres børn til ikke at ryge, mens de selv gør det. Google deler sandsynligvis vores opfattelse, og valgte at stoppe med at understøtte Windows Vista samtidig med at supporten på Windows XP stoppede.

Generationskløften vokser

Men nu er vi altså forbi den dato, Microsoft anbefaler at supporten på Vista stopper. Ganske rigtigt vil du kunne starte din computer med Windows Vista endnu. Du vil også kunne komme på nettet. Det er dog sådan, at udviklingen på Internettet ikke står stille. Hjemmesider, men også apps og programmer du bruger på din computer, bliver hele tiden opdateret til de nyeste krav. Jo længere du fortsætter med Windows Vista, desto mere vil din computer være ude af stand til at gøre de ting, der kræves af den. Om så at sige: generationskløften bliver større og større. Og det går ud over din sikkerhed, men også udover din frihed. Den eneste opdaterede browser, du endnu kan bruge med Windows Vista er Firefox. Og hvor længe du kan det, må guderne vide.

Hvad nu?

Du kan muligvis installere Windows 7 på din computer – og den kan du gratis opgradere til Windows 10. Så er dit styresystem helt opdateret. I teorien. Det kræver nemlig at du får fat i en licens til Windows 7 – og den kan du ikke opdrive på de normale måder. Muligvis har en eller anden butik en licens liggende, eller med lidt held kan du finde en Internetbutik der har fået fat i en hel stak licenser. Men når det lykkedes, skal du også vide, at din computer blev designet til Windows Vista. Hardwarekravene til Windows 7 er højere, for ikke at tale om hardwarekravene til Windows 10! Så din computer vil sandsynligvis blive meget langsom. Muligvis kan du så få lidt mere RAM i din computer, og skifte din harddisk ud med en SSD, for at sørge for at din computer kan følge med igen. Det ville være godt for miljøet, da der er brugt enorme mængder kemikalier, mineraler og tunge metaller til at producere din computer. På den anden side: moderne computere bruger mindre i strøm end ældre computere. Så for miljøets skyld skulle du ikke havde haft en computer dengang du købte din Vista-maskine. Så det bedste er: køb en ny computer med Windows 10 og en SSD, så er du opdateret igen, og passer du også på miljøet. Windows 10 er nemlig den sidste Windows-version der bliver lavet. Den bliver bare opdateret hele tiden – der vil aldrig komme en Windows 11, 12 eller 25. Hvis vi må tro på Microsoft. Og det er spørgsmålet, nu hvor vi ved at Microsoft måler med to målestokke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk